At få det bedste ud af alt det vi har
Lines signaturhylder, kolonihavehus og Frederiksberglejlighed
Jeg har altid været fascineret af, at få det bedste ud af alt det vi har, både mentalt og materielt.
Gennem mange år har jeg selv haft en bod på loppetorvet på Frederiksberg, og nydt at videresælge gode brugte ting til favorable priser.
Genbrug skal ikke være dyrt. Så giver det ikke mening. Nyprisen er jo betalt én gang, og for mig handler det mest om at genstanden skal bruges så længe den kan - og så længe den bringer glæde.
Jeg bor i en lejlighed på Frederiksberg, som næsten udelukkende er møbleret og indrettet med genbrug, indsamlet gennem hele livet. Der er både arvestykker fra farmor, loppemarkedsfund, DBA og ting jeg har klunset i storskrald.
Genbrug tilføjer indretningen historie og varme. Samtidig er det ofte langt bedre håndværksmæssig kvalitet end nykøbte møbler fra IKEA og ILVA, da det er bygget i ærlige langtidsholdbare materialer.
Fx vil en kommode i massiv træ godt kunne forvandles, slibes og males flere gange i sin livstid, og så falder den ikke lige fra hinanden, og tåler bedre skrammer, som blot tilføjer patina.
Min spisestue med kig til soveværelset. Spisestuesæt fra DBA. Sengegavl lavet af en gammel bordplade. Lille vinduesvæg af gamle vinduer fra en container.
Min kreative signatur i indretningen er hylder. Selve hylden er træ, fx et bræt jeg har fundet i storskrald eller et stykke drivtømmer, jeg har fundet på stranden.
Hertil bruger jeg genbrugte læderbælter til remmene. Dem køber jeg i genbrugsbutikker og på loppemarkeder.
Hylderne kan bruges alle steder i hjemmet, hvor de tilføjer et personligt streg af stil og dekoration, som ex med udvalgte glas i farver eller et stykke kunst.
Denne lampe er lavet af flere gamle lampeglas, som jeg har købt på loppemarkeder. Teaktræskommoden er et arvestykke.
Møbler fra 1950 érne tilføjer tit et tvist af moderne dansk design, da de har rene linjer.
I 2020 købte jeg et kolonihavehus. Jeg besluttede fra start, at alt der skulle have en plads i det hus skulle være genbrug. Det er lykkedes.
Livets broderier
Signe og broderidamen
I september 2019 var jeg på et lokalt loppemarked i mit nabolag. Jeg faldt i snak med en ældre dame, som havde havde et fantastisk udvalg af broderier. Mens mine børn utålmodigt trak mig i alle andre retnigner, fortalte den ædlre dame længe om alle de mange broderier, hun havde - og at jeg "endelig bare skulle sige til, hvis jeg ville købe flere, for hun havde loftet fyldt.
Da jeg kom hjem, gik jeg med tanker om at kontakte hende igen – både for at se de mange broderier og for at spørge, om hun ville lære mig mere om broderi. Men jeg nåede det desværre aldrig, før corona-nedlukningen kom.
En dag tilfældig dag i marts 2021, faldt jeg over en nekrolog i et nyhedsbrev: Om en teolog, der havde arbejdet hele livet i udviklingsbranchen, kæmpet for verdens fattigste og været udstationeret i Rwanda - præcis som mig!
Navnet ringede straks en klokke hos mig. Det var damen med broderierne. Så meget, vi ville have haft at tale om. Jeg følte, at jeg havde mistet en ven, jeg aldrig havde nået at kende.
Jeg tænkte straks på broderisamlingen. Google kunne ikke hjælpe mig med pårørende, børn eller lignende. Så jeg skrev et kort, og lagde i postkassen, hvor hun havde boet, om at jeg gerne ville overtage broderisamlingen, hvis ingen andre ville. Jeg kunne ikke bære, at det skulle smides ud.
Få dage efter ringede min telefon. En kusine til den ældre dame, som bad mig komme og kigge på tingene. Få dage efter hentede jeg en skat af et livs broderier. Inklusiv 24 håndbroderede tasker fra Haandarbejdets Fremme. De fineste ting.
Jeg bruger selv nogle af taskerne, og har broderet videre på flere af broderierne. De kommer til at være til glæde i mange år fremover.
Så det føles som om, at jeg alligevel kommer til at lære hende at kende. Broderidamen, som jeg ville have haft så meget til fælles med.
Ekspertråd med i købet fra entusiaster
Kamilla og de brugte cykler
For 5 år siden optog jeg en ny hobby og motionsform; at cykle. Seriøs cykling. Langt. På landevejen. I grus. Og i alt slags vejr. Til og fra arbejde. Længere ture i Nordsjælland. Endda en solotur i 14 dage rundt i hele Danmark.
I kølvandet på trangen til at cykle, opstod der hurtigt en interesse for at køre på de helt rigtige, lækre cykler af carbon og et overdrevent behov for at have det rigtigt udstyr. Det er dyrt!
I starten vidst jeg ikke om min cykeldille ville vare ved. Så jeg var ikke parat til at investere tocifrede tusinder af kroner, for at få netop den cykel jeg allermest ønskede mig. Så jeg begyndte at undersøge muligheder for at finde de rigtige luksuscykeler brugt.
Cykelsport er heldigvis stærkt udbredt i Danmark! Der er rigtig mange som investerer dyrt i cykeludstyr; og derfor et bredt brugt-marked af cykler, reservedele og tøj. Som ny og uerfaren i sporten var det en jungle at finde ud af, hvad der var det rette at købe.
Jeg fandt ganske hurtigt ud af, at brugtmarkedet ikke kun bød på fantastiske muligheder for at anskaffe udstyr, men også på noget endnu mere værdifuldt; I processen med at finde de helt rette ting for mig - om det så var en dame carbon i den rigtige størrelse, vintercykelsko, lycra cykelshorts, saddeltaske eller den helt rigtige cykelcomputer, - opdagede jeg at brugtmarked bød på ekspertvejledning.
Personer der sælger eksklusivt cykeludstyr er selv entusiaster. De elsker at give deres viden og erfaring med brugen, af det de sælger, videre. Da jeg købte min første carbon cykel fik jeg en tilpasning af cyklen med i købet af sælger. det var guld værd for mig: At en ekspert sikrede sig, inden han solgte sin cyklen videre til mig, at størrelse var den rette og alt var indstillet helt rigtigt.
I dag taler og skriver jeg stadig med de personer, som jeg har handlet med, og vi udveksler gode råd til reparationer, cykelruter m.m. Og nu hjælper jeg også selv andre til at komme i gang med sporten, når jeg sælger mine brugtdele videre.
