Temadage på Furesøens Loppemarked
På Furesøens Loppemarked har vi åbent for alle gæster og stadeholdere hver søndag i sommerhalvåret. Alle er velkomne til at sælge ud af alskens brugte gemmer og skatte hver søndag.
Indimellem holder vi tema-dage, som et ekstra krydderi og fokus på særlige emner. Man er selvfølgelig altid velkommen som stadeholder til at sælge ting, der ikke har noget med dagens tema at gøre.
Læs mere om vores forskellige tema-dage i sæsonen 2023 nedenfor, måske der er en dag der er særligt interessant for dig som stadeholder og som besøgende gæst?
Er du den sporty type - or not so much?
14. maj med sportstøj og udstyr
De er alle vegne - sportsentusiasterne. Cyklisterne. Løberne. Fitness-folket. Er du én af dem? Eller er du typen, som køber udstyret først og hurtigt går død bagefter? Uanset om du er den sporty type eller 'not so much', så er der sikkert sportstøj i din garderobe og udstyr i dit hjem.
Kom til vores sportsdag. Sælg dit tøj og udstyr, eller kom for at købe nyt og mere.
Samler du på noget?
28. maj for samlere af alle slags
Rigtig mange mennesker samler på noget. Også uden helt at vide det. Bare fordi vi altid bliver tiltrukket af bestemte ting.
Hvad samler du på? - Jumbobøger? Frimærker? Tøj? Perler? Frimærker? Bøger? Spejle? Glasting? Pokémon figurer? Tidsskrifter? Smykker? Værktøj?
Sælg ud - eller køb nyt - til din samling på denne dag. Og få en snak med andre der samler og deler måsle lige netop dine interesse.
Børnenes Loppecirkus
18. juni dedikeret til børn i alle aldre!
Har du legetøj du er (næsten) færdig med? En yndlingsbamse, der trænger til et nyt hjem? Kreating du alligevel ikke får brugt? En kiste med klæd-ud-tøj du er vokset fra? Så er det søndag d. 7. maj du skal booke en stade til dig og dine forældre; eller til dig og dit barn!
Vi synes, det er vigtigt, at børn lærer om genbrug. Helst på den sjove måde, hvor man sender sit legetøj videre til andre som kommer til at knus-elske det endnu et par år. Og ikke mindre væsentligt, at når du sælger ting, du ikke bruger, kan du tjene til noget andet du brændende ønsker dig.
Der vil være cirkusstemning på Furesøens Lopper denne dag! Balloner og et bæger gratis popcorn til alle stadeholdere. Kom glad - og gerne udklædt, hvis du føler for det.
Pride søndag
30. juli står i regnbuens farver
Vi klæder Furesøens Lopper i regnbuens farver, fordi juni er måneden, hvor Pride fejres verden over. Og i København står Priden for døren til august. Så det er nu! - at du skal finde dit fantastiske outfit til paraden og festerne.
Har du et skønt outfit, som du bare ikke kan møde op i én gang til? En paryk du ikke får brugt ? Og hvad med den fjerboa, der hænger i skabet? Super tight shorts i regnbuefarver? De fedeste høje støvler?
Sælg ud af dine stolteste ex-outfits - og bliv inspireret af udvalget hos stadeholdere, så du bliver klar til Priden i august.
Den store køkkendag
13. august for mad- og køkkenentusiaster!
Elsker du at lave mad? At dække et flot bord? Skal du til at flytte hjemmefra? Så skal du komme til Furesøens, når vi holder den store køkkendag!
Kom og sælg dine køkkemaskiner, din oldemors 20-personers stel, bageredskaber, pastamaskinen og alt andet du ikke får brugt eller har dobbelt af i dine køkkenskabe.
Denne dag får vi bl.a. besøg af Line, som har gjort det til sin hobby, at samle 'flyt-hjemmefra-kasser' af genbrugsting. Det er langt billigere og meget mere bæredygtigt end at købe en Ikea-udstyrskasse.
Tøj i bunkevis
27. august for tøjsamlere
Tøj har det med at hobe sig op. Som vasketøj; rodede bunker i skabe; på loftet og i kælderen; i plastsække som skal gives videre.
Vi har faktisk bunker af tøj på planeten. Tøj-industrien er én af de mest miljøskadelige erhverv globalt set. Og i Danmark køres 30% af nyproduceret tøj årligt direkte på forbrændingsstationer.
En nyproduceret skjorte kan købes til priser fra 200 kr. op til 1.500 kr. Snildt. Køber man genbrugstøj koster noget helt tilsvarende fra 30 kr. og opefter. Endnu mere snildt!
Genbrug af tøj er altså ikke en tosset ting af begive sig ud i. Det er faktisk noget af det mest bæredygtige, man kan bidrage med i en verden af overproduktion.
Så få ryddet ud i din egen og eventuelt familiens garderobe til august. Sommertøjet du ikke skal bruge længere og vintertøjet fra sidste år, du ikke fik brugt. Eller kom og køb en lun trøje til efteråret?
Med tøj som tema har vi rådgivning om styling på denne dag, som en hjælp til at finde din helt egen stil og røde tråd i bunkerne af genbrugstøj.
Ældrefællesskab
10. september hyggelige antikviteter
Er du pensionist? Og er du selskabligt anlagt? Kan du lide en god snak? At man laver noget sammen? Vil du gerne lære nye mennesker at kende? Så kom forbi Furesøens Loppemarked hver søndag - og skriv særligt søndag d. 10 september i kalenderen, for der har vi fokus på ældrefællesskaber i Farum.
Vores marked er denne dag dedikeret til salg af vintage og antikviteter. Så har du noget i gemmerne du alligvel aldrig bruger, så er det tid til at tømme skabene og få solgt ud fra 70erne, 80erne og 90erne - eller det der er endnu ældre.
Kunst
24. september - Kunst kan være så meget
Plakater. Malerier. Collager. Kunsthåndværk. Havekunst. Keramik. Tegninger. Skulpturer. Brugskunst. Kunstgenstande er noget vi er vant til at genbruge. Vi køber og sælger videre, når vi trænger til nyt i vores omgivelser.
Har du for meget på væggene, i kælderen eller på loftet, så er dette dagen, du skal finde dine gemte kunstskatte frem og sælge ud på markedet. Få også ryddet op i dine Louisiana-tidsskrifter og kunstbøgerne, som måske skal finde et nyt hjem hos en anden kunstelsker?
Kom som markedsgæst, find dit drømmeværk til stuevæggen eller en skulptur til vindueskarmen.
Kunst behøves ikke fylde meget for at være stort og gøre en blændende forskel i din hverdag.