Guide for stadeholdere

I denne guide er samlet regler og praktisk info om markedsdage til dig stadeholder på Furesøens Loppemarked.

Læs den så du undgår overraskelser - og er velforberedt til en hyggelig markedsdag hos os.  

Genbrugsmarked

Sælg kun egne brugte genstande, kunst og håndværk, planter, grøntsager og fra egen have.
Det er ikke tilladt at sælge kopivarer, nyproducerede varer indkøbt til videresalg, våben & ammunition, dyr, medicin, alkohol, mad og drikkevarer. 

Bestilling af stader og udstyr

Priser for leje er:

  • Enkeltstade 200 kr.
  • Blikfangstade 275 kr.
  • Lille bord 50 kr.
  • Stort bord 75 kr.
  • Tøjstativ 75 kr.

Bestil stader og udstyr online her:
på telefon og sms til 26175300 eller; 
E-mail til kontakt@furesoensloppemarked.dk

Nem betaling med alle kort, MobilePay og kontooverførsel.

Din bestilling er gældende, når betaling er modtaget og du får en bekræftelse per mail.

Afbestilling

Afbestilling skal ske senest en måned før markedsdagen for en refusion af lejebeløbet. Flytning af datoer betragtes som afbestilling og skal ske på samme vilkår.

Ved udeblivelse og aflysningen pga. sygdom og lign. senere end en måned før refunderes lejebeløbet ikke.

Markedet aflyses aldrig uanset vejret.

Staders størrelse

Blikfangstader måler ca. 4 x 3 m.  Nogle er placeret på hjørner; andre langs pladsens hovedstrøg.
Alle med mere plads, god eksponering og placering på pladsen.

Enkeltstader svarer til én parkeringsbås og måler 4,5 x 2,3 m.   

Staderne er afmærket som parkeringsbåse. Stadenumre fremgår af kvitteringen og er optegnet på pladsen.

Pak til din markedsdag


En præsentable stade sælger bedre! - Varer må derfor ikke placeres tilfældigt på jorden og der må ikke sælges fra bil og trailer.

Medbring egne borde og tøjstativer - eller lej udstyr her. Tips & tricks en pæn stade:

Arranger dine ting overskueligt og i øjenhøjde for kunder på et bord, tøjstativer, småreoler eller en stige. Medbring duge, kurve, trækasser og eks. et fad til smykker og andre nips, så dine varer tager sig godt ud.

Lav et skilt med dit MobilePay, str. på tøj og andet som giver blikfang til dine varer. Medbring byttepenge, avispapir og poser til indpakning.

Mødetid fra 6 til 8

Kom fra kl. 6. og senest kl. 7.50. Pladsen afspærres for ind- og udkørsel kl. 8. Herefter kan din stade udlejes til anden side. Ring derfor til os, hvis du er let forsinket. 

Markedet åbner for gæster kl. 9, hvor du skal være helt klar med din stade. Kom derfor i god tid.

Ved ankomst


Vi er på pladsen til at guide dig ved ankomst.

Kør blot direkte ind på pladsen og find din stade. Stadenummeret står på din kvittering. Der er opsat skilte og stadenumre er optegnet på pladsen. Spørg os altid gerne, hvis du er i tvivl.

Med 80+ stadeholdere der ankommer indenfor to timer, er der ofte let trafikkaos om morgenen. 

Læs derfor hurtigt dine ting af på staden. Vent med at pakke ud og stille op. Kør din bil væk igen til parkering udenfor markedspladsen. 

Når du er hurtigt ude igen, giver det andre stadeholdere plads til at køre ind og læsse deres ting af. 

Vis hensyn på din vej ind og bevar det gode humør.

Parkering

Der er i hovedreglen forbudt at parkere biler og trailers på staden og markedspladsen; ligesom du heller ikke må parkere, standse eller læsse af fra græsrabatten ved Paltholmvej. 

Der er fri parkering på Farum Bytorv og i Farum Midtpunkt, Paltholmterrasserne, som ligger 200 m. fra markedspladsen, hvor du kan kære væk og parkere, når du har læsset dine ting af. 

Som en undtagelse til hovedreglen, er det tilladt at have bil eller trailer med på staden i rækken af stader fra nummer 93 til 106. Det er et krav, at du her booker en dobbeltstade, så du har plads til både din bil og din stade med ting. Din bil eller trailer må ikke være højere end 1,60 m. Alt salg direkte fra bil eller trailer er absolut forbudt. 

Indret din stade

Din stade er optaget som en parkeringsbås. Dine varer skal opstilles indenfor rammerne af båsen og må altså ikke ’brede sig’ ud på pladsen. Det er en regel vi er strikse med af hensyn til brandbestemmelser.

Lejet udstyr står parat på din stade, når du ankommer. 

Brug tid frem til kl. 9 til at indrette din stade, så du er klar til åbningstid.  

Markedet åbner kl. 9

Markedet åbner for gæster kl. 9. Markedspladsen er dog umulig af afspærre og vi har ofte ”morgenfriske” gæster før officiel åbningstid.

Du bestemmer selv, om du vil sælge før kl. 9. Det er også helt tilladt at sige fra overfor tidlige kunder.

Kald gerne på os, hvis du savner fred og ro til at stille op. Så beder vi pænt folk om at komme tilbage ved åbningstid.

Mad, drikke og toiletter

Vand, juice og popcorn findes på markedspladsen. Indimellem har vi en kaffe tuc-tuc og madvogn på besøg.

Farum Bytorv ligger 200 m. fra markedspladsen, hvor Netto, Kvickly samt Joe & The Juice har åbent.

Der er ikke toiletter på selve pladsen. Brug toiletter på Farum Bytorv eller i Kumbelhaven, som ligger på den anden side af Frederiksborgvej i kort gå-afstand fra markedet.

Lukketid kl. 14

Markedets og din åbningstid er til kl. 14. Stader må derfor ikke forlades og ting ikke pakkes ned før efter kl. 14.

Har du lejet udstyr, bedes du hurtigst muligt rydde borde og stativer. Klap borde sammen og stil udstyr, som du fandt det.

Tag alle usolgte varer med hjem. Ryd din stade for madpapir, kaffekrus, servietter, skodder og tag også dit affald med hjem. 
Der er ingen affaldscontainere på pladsen.

Pak alt og hent først derefter din bil. Det letter trafik ud og ind af pladsen, når alt pakket og klart til læsning før biler køres ind på pladsen. 

Din stade skal være ryddet senest kl. 15.

Regler er til for at blive overholdt

Regler og henstillinger fra markedsarrangører og politiet skal efterkommes. Stadeholdere og gæster som bryder markedsregler eller er til gene for andre kan bortvises fra markedet uden refusion af leje.

Spørg os gerne om hjælp

Er du i tvivl om noget eller savner hjælp, så kom til vores stade midt på pladsen ved popcorn-maskinen.

#Tag os gerne på sociale medier

Check gerne ind på Facebook. Læg fotos op på Instagram af dine varer, #tag os, like os og følg os på Facebook og Insta. Det giver godt salg til alle med opslag på sociale medier.

#FuresøensLoppemarked #Lopper #Genbrug #Loppemarked

Hyg dig

Og så den vigtigste regel - HYG DIG! 😊 Alle kommer for at have en hyggelig dag. Vi håber, din dag bliver fantastisk!